Amanda Haslund.
“Jeg stiftede bekendtskab med pilates efter et 2 årigt sygdomsforløb med migræne. Jeg følte at jeg havde prøvet alt for at komme migrænen til livs og var i slutningen af 2014 så fysisk og psykisk drænet efter utallige og ugentlige migræne anfald, store mængder medicin samt en konstant følelse af ubalance i krop og sind ikke kun grundet migrænen men også den tyngenede følelse af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed over at være så syg og samtidig skulle forsøge at være selvstændig og have hele den del af mit liv til at fortsætte uden en alt for stor indvirkning af min sygdom. Jeg kendte Charlotte igennem en veninde og skrev til hende i et sidste og desperat forsøg på at gøre noget for at få det bedre. Jeg kunne se at hun samme aften startede et bootcamp forløb og uden den store tøven spurgte jeg om der var en ledig plads til mig? Og det var der heldigvis. Da jeg sluttede bootcampen 30 dage senere havde jeg ikke kun en stærkere, sundere og mere smidig krop, jeg havde også en anden forståelse for min krop samt en krop og sind der var i balance. Det bedste af det hele var at jeg var migrænen kvit og var ikke længere på medicin - Jeg havde ikke fået mit liv tilbage, jeg havde fået et nyt og bedre liv og havde nu en krop der var stærk og klar til at bære mig igennem det. Pilates giver mig den trænede krop jeg gerne vil have, men træningen er også mit afbræk i en stresset og travl hverdag med arbejde, barn etc. - tiden i Free er MIN TID og jeg kan mærke hvor vigtigt det er for mig og det jeg efterfølgende giver til andre at jeg har min “Free Tid”. Jeg elsker at kunne være medvirkende til at andre kan få den oplevelse med pilates jeg selv havde da jeg ved hvor stor en forskel det kan gøre for ens liv. Det er for mig den drivende kraft i at undervise.”